Oprettet Af:
Malene Severinsen
Deltager i:
Nordic Race - Strandparken den 18. maj 2019
Samler ind til:
Nordic Race - Strandparken
Kære venner, familie og kollegaer

Jeg deltager i Nordic Race i år! det bliver fedt! men også virkelig hårdt!

Jeg har besluttet at lade mit løb støtte Børneulykkesfondens Legehelte, det gør jeg fordi, at jeg i mit daglige arbejde står over for familier i deres livs krise. Her er leg og bevægelse ikke en selvfølge, men tværtimod en næsten umulighed for nogle af de indlagte børn. Jeg synes, at det er vigtigt at vi i fællesskab støtter op om de fonder der forsat arbejder på højtryk for at hjælpe vores indlagte patienter når regeringen åbenbart har valgt at vende os ryggen ! Vi kan ikke løbe stærker end vi i forvejen gør, og derfor spiller disse organisationer en kæmpe rolle i vores arbejde - så DE kan give børnene den fysiske medicin, som vi har for travlt til at give, så DE kan lege med børnene når de er allerlængst væk fra deres almindelige dagligdag og så DE kan give børnene de smil som vi hver dag arbejder for at genfinde når sygdommen lægger en tung sky over hovederne på hele den ramte familie.

Legeheltenes formål er at sætte gang i aktiv leg og bevægelse for indlagte børn i hele landet. Formålet er skabe en mere aktiv hverdag for børnene ved at få dem op af deres sygesenge og ud af hospitalsstuerne. For mange indlagte børn er tiden på hospitalet nemlig forbundet med stor inaktivitet og ensomhed. Legeheltene arbejder for at skabe et frirum for de indlagte børn, hvor omdrejningspunktet er leg og bevægelse, og hvor sygdom træder i baggrunden for en stund. Et frirum, hvor der er plads til store armbevægelser, tumlelege og fællesskab.

Hvis jeg når at samle 1600 kr. ind, så refunderer Børneulykkesfonden mit start nummer.
Giv bidrag
250 kr.
15%
0 Dage tilbage

Seneste aktivitet

  • Malene Severinsen Malene Severinsen gav 250 kr.