1

Vælg Projekt

2

Vælg Indsamlingstype

3

Tilpas din Indsamling

4

Publicer din indsamling

Legeheltene

Alle børn har ret til et liv med aktiv leg og bevægelse. Det gælder også børn, der er ramt af sygdom. Derfor har Børneulykkesfonden startet Legeheltene. Legeheltene arbejder for at skabe mere leg og bevægelse for de ca. 60.000 børn mellem 1-14 år, der hvert år indlægges i Danmark.En aktiv hverdag på hospitaletLegeheltene tager ud på hospitaler rundt omkring i landet og igangsætter bevægelseslege og aktiviteter med de indlagte børn. Formålet er skabe en mere aktiv hverdag for børnene ved at få dem op af deres sygesenge og ud af hospitalsstuerne. For mange indlagte børn er tiden på hospitalet nemlig forbundet med stor inaktivitet og ensomhed.Et frirum for børneneLegeheltene arbejder for at skabe et frirum for de indlagte børn, hvor omdrejningspunktet er leg og bevægelse, og hvor sygdom træder i baggrunden for en stund. Et frirum, hvor der er plads til store armbevægelser, tumlelege og fællesskab. Et frirum, hvor nye venskaber kan opstå, og hvor følelsen af ensomhed formindskes.Bevægelse gennem legInaktivitet i længere perioder kan have store konsekvenser for et barns udvikling. Legeheltenes formål med at bringe fysisk aktivitet ind på hospitalerne er at sikre, at børnenes udvikling ikke går i stå under indlæggelsen. Legeheltene arrangerer bevægelsesfyldte lege, der stimulerer og udfordrer børnene, og som derved bidrager positivt til børnenes fysiske, kognitive og sociale udvikling. Alle Legehelte er desuden professionelle fagfolk, som tilpasser aktiviteterne i forhold til det enkelte barns fysiske udfoldelsesmuligheder, med det for øje, at alle børn skal kunne være med.Læs mere på www.legeheltene.dk

Vælg Projekt Læs Mere...

Heltejulekalender 2024

I
år er det muligt for foreninger, skoler og institutioner at sælge Legeheltenes
julekalender: Heltejulekalenderen. Ved at sælge julekalenderen kan I både tjene
penge til jeres eget formål og støtte Legeheltene. Legeheltene
arbejder for at skabe et frirum for de 60.000 indlagte børn i Danmark, hvor
omdrejningspunktet er leg og bevægelse, og hvor sygdom træder i baggrunden for
en stund. Et frirum, hvor der er plads til store armbevægelser, tumlelege og
fællesskab. Et frirum, hvor nye venskaber kan opstå, og hvor følelsen af
ensomhed formindskes.

Vælg Projekt Læs Mere...

Charity Julebazar 2024

Den 21. november 2024 afholder vi Charity Julebazar på Midtermolen, København til fordel for indlagte og sårbare børn i Danmark. Vi samler ind til
Legeheltene og Kreaheltene, som sørger for
aktiv leg, bevægelse og
kreativitet for alle landets indlagte børn samt på flygtningecentre for flygtningebørn.

Vælg Projekt Læs Mere...

Bag for en sag

I 2024 inviterer vi endnu engang din skoleklasse, daginstitution eller virksomhed til at bage og sælge bagværket til fordel for indlagte og udsatte børn. Torsdag d. 3. oktober er den officielle Bag for en Sag dag i 2024, men vi opfordrer til at bage og lave bagearrangementer hele året. Det kunne f.eks. være I vil sælge fastelavnboller til årets fastelavnsfest, eller lave fredags kagesalg i kantinen.

Vælg Projekt Læs Mere...

Charity Catwalk 2024 til fordel for Legeheltene

Børneulykkesfonden afholder i samarbejde med Jesper Høvring og Sarah Zobel årets Charity Catwalk 2024 på Crowne Plaza Copenhagen Towers fredag den 4. oktober.Charity Catwalk er et fashionshow ud over det
sædvanlige med smukke modeller, eksklusive designs og kunstnere i topklasse.Overskuddet fra Charity Catwalk går direkte til
Børneulykkesfonden og initiativet Legeheltene, der skaber aktiv leg og bevægelse for indlagte og udsatte børn i Danmark.

Vælg Projekt Læs Mere...

#Charity7summits til fordel for Legeheltene

Hvorfor #charity7summits?Da Casper hørte om Legeheltene i forbindelse med en rejse til Rusland i 2019, hvor han skal bestige Europas højeste bjerg Elbrus, der er 5.642 m højt, til juni, tænkte han med det samme, at her var der en oplagt mulighed for at give noget videre, netop ved at samle penge ind til fordel for børn på danske hospitaler.Jeg mener, at alle børn har ret til et liv med leg og bevægelse. Det gælder også børn, der er ramt af sygdom. Hvert år indlægges ca. 60.000 børn i Danmark, og jeg vil gerne være med til at give de indlagte børn en mere aktiv hverdag med plads til aktiv leg og bevægelse.Det er ikke tilfældigt, at jeg har valgt at støtte netop dette initiativ. I 2012 ramte en arbejdsulykkes mig, som resulterede i, at jeg ikke kunne arbejde i næsten tre år og krævede fire operationer. Men hård træning, viljestyrke, og masser af gåpåmod hver dag har gjort, at jeg er nået til et punkt, hvor jeg kan træne for fuld styrke igen. Ingen troede på, at jeg kunne komme tilbage efter den skade, men her står jeg altså i dag, stærkere som aldrig før!’’ At kunne hjælpe, specielt børn, er noget, som betyder alverden for mig, da jeg selv er far til to børn og ved, at de betyder alt for mig. Det at kunne bidrage til en mere positiv hverdag på hospitalet for børnene, er klart noget, jeg støtter op om’’ (Casper Thusholt Larsen).#charity7summits#charity7summits er et velgørenhedsinitiativ, som kombinerer træning og eventyrlyst med at gøre en forskel. Flere gange årligt bestiges nogle af klodens høje tinder for at indsamle midler til Børneulykkesfondens initiativ Legeheltene. Formålet er at samle midler ind til projekt Legeheltene, der skaber aktiv leg og bevægelse for indlagte børn i Danmark. Caspers indsamling til Legeheltene foregår bl.a. via en velgørenhedsauktion og sponsorater fra virksomheder.Hvordan? Casper er allerede meget engageret i at støtte humanitære formål. Han har blandt andet arrangeret et Legehelteløb, hvor der indsamles penge til Legeheltene. Formålet med løbet er, at børnene skal finde glæde ved at gøre en forskel for andre børn, der ikke nødvendigvis har samme muligheder som dem selv. Med Legehelteløbet sigtes der efter at slippe alle hverdagens helte løs i legehelteuniverset og give børnene og deres familier en god og sjov oplevelse, som både kommer dem og andre til gode. Læs mere om Legehelteløbet her: https://legehelteloebet.dk/Derudover er Casper også dybt engageret i Vejrhøj Trail. Vejrhøj Trail er et løbefællesskab, hvor vi arrangerer løb på Vestsjælland, nærmere betegnet Geopark Odsherred og Vejrhøj. Vejrhøj er Sjællands tredje højeste punkt og indbyder til en masse oplevelser i naturen og selvfølgelig masser af Trailløb. Alle løbene bidrager til velgørenhed, da folkene bag har et brændende ønske om at gøre en forskel. De ligger dybt i dem alle at hjælpe der, hvor de kan. Læs mere om Vejrhøj Trail her: https://www.facebook.com/vejrtrail/ og https://www.instagram.com/vejrhoejtrail/Mit personlige MobilePay-nummer er 604088Læs mere og følg med på min hjemmeside: http://www.the7summits.dk/

Vælg Projekt Læs Mere...

OUH Nissetrappeløbet til fordel for Legeheltene

HO HO HOOOO! ER DU KLAR TIL NISSETRAPPELØBET PÅ OUH Torsdag den 26. december inviterer de to Trappetosser Jonas og Meinhard fra Radiologisk afdeling alle OUH ansatte med til nissetrappeløb til fordel for Legeheltene, så find nissehuen frem og kom og giv den gas på trapperne trapperne i højhuset fra kl. 08.00 til 16.00 I år går du ikke tomhændet hjem, for vi har nemlig allieret os med en masse gode legekammerater, der har doneret små gaveoverraskelser til alle deltagere. Så nu er der både gaveregn og trappetræning samtidig med at du gør en forskel for de indlagte børn. For hver omgang du tager op og ned ad trapperne til 15. etage er der nemlig en lille overraskelse til dig. På toppen af trappen sidder julemanden klar med uddeling af gaver. Vi håber så, at du vil være med til at samle ind til Legeheltenes arbejde ved at donere et valgfrit beløb til Legeheltene samt dele i netværket om at støtte Legeheltenes arbejde. Desuden støtter en række lokale virksomheder op omkring indsamlingen og donerer et beløb for hver gang omgang du kommer op og ned ad trapperne. HVAD GØR DU? - Tag nissehue og nisseskægget med - Du starter på toppen af trapperne - Du tager de omgange du har mulighed for – om det er en omgang eller flere gange er helt op til dig. Du kan også tage trapperne flere gange i løbet af dagen😊 - Du modtager en voucher for hver omgang du kommer op og ned ad trapperne - Efter løbet kan vouchers veksles til gaver ved de opstillede gaveborde. Det kræver en vouchers at få en gave. Det bliver hårdt, men det bliver også hamrende sjovt på samme tid! - Indsamlingen til Legeheltene foregår via mobilepay eller højdemetersponsor *NB: Gaverne varierer i størrelse. Værdi 0-1.000,- DKK

Vælg Projekt Læs Mere...

Legeheltene Riders Team Syddanmark 2025

Fra fredag d. 27. juni til tirsdag d. 1. juli 2025 cykler velgørenhedscykelholdet rundt i Danmark og besøger Legeheltene på udvalgte hospitaler, og cykelholdet samler løbende midler ind til Legeheltenes arbejde. Cykelturen har fem etaper med en total længde på ca. 600 km.

Vælg Projekt Læs Mere...

WALK FOR KIDS

De to influencere og venner, Kasper Kirkegaard og Kasper Fisker, trækker igen i vandreskoene den 24. og 25. august, når de med Walk for Kids skal tilbagelægge 100 km i Mols Bjerge med deres velkendte barnevogn.I 2023 havde de to venner selvsamme barnevogn med på deres 348 km lange vandretur til Ukraine, hvor de indsamlede 1.379.000kr. til ukrainske flygtningebørn.Lørdag d. 24. august venter et nyt vandreeventyr i Mols Bjerge, hvor Kasper og Kaspers 100 km lange vandretur starter med en 10 km rute sammen med indlagte børn og deres familier, inden turen går videre til både Kalø og Ebeltoft og retur igen.Vandreskoene snøres lørdag kl. 12.00, og Kasper og Kasper samt alle øvrige 100 km-helteeventyrere har 24 timer til at nå i mål.På influencernes vej til Ukraine var de alene om udfordringen. Denne gang kan alle tilmelde sig Walk for Kids og følge i fodsporene på Kasper og Kasper på hele den 100 km lange og naturskønne rute rundt og opleve et udfordrende og unikt eventyr, der kræver sin helt.Der vil være ruter af henholdsvis 10 km, 30 km, 50 km og de 100 km, og prisen for tilmelding er 300 kr. Når du tilmelder dig Walk for Kids, forpligter du dig til at aktivere dit eget netværk og samle ind gennem støtte fra dem.Legeheltene sørger for god helteenergi, snacks og drikke m.m.Målet med Walk for Kids er at indsamle 400.000 kr. til Legeheltene, så endnu flere indlagte børn og deres familier kan få hverdagsoplevelser med aktiv leg og bevægelse.Legeheltene er et initiativ startet af Børneulykkesfonden. Udover målet om at indsamle midler til Legeheltene, gennemføres turen først og fremmest på en sikker og forsvarlig måde med tilgængelig medicinsk service, og hele ruten har markeringsflag, så ruten er helt tydelig.Startnumre, heltekapper og goodiebags afhentes ved Femmøller Efterskole, Molsvej 137 i Ebeltoft, hvor det også er muligt at parkere.Prisen for at deltage i Walk for Kids er 300 kr.

Vælg Projekt Læs Mere...

Legeheltene X Danske Shoppingcentre

Legeheltene og Danske Shoppingcentre er gået sammen om at gøre en forskel for Danmarks indlagte og udsatte børn. I sommerferien 2024 igangsættes en Heltekampagne hos Danske Shoppingcentre, hvor der samles ind til Legeheltenes arbejde på landets børneafdelinger. Legeheltene skaber frirum for indlagte og udsatte børn, hvor omdrejningspunktet er leg og bevægelse, og hvor det, der har med sygdom og diagnoser at gøre, træder i baggrunden for en stund. Legeheltene er til stede på 33 børneafdelinger, fem børnepsykiatriske afdelinger og to indkvarteringssteder - og vi har selvfølgelig ambitioner om at komme endnu længere ud!

Vælg Projekt Læs Mere...

Legeheltene Riders Team Midtjylland 2025

Fra fredag d. 27. juni til tirsdag d. 1. juli 2025 cykler velgørenhedscykelholdet rundt i Danmark og besøger Legeheltene på udvalgte hospitaler, og cykelholdet samler løbende midler ind til Legeheltenes arbejde. Cykelturen har fem etaper med en total længde på ca. 600 km.

Vælg Projekt Læs Mere...

Helteugen 2024 til fordel for indlagte børn

For andet år afholdes indsamlingsinitiativet Helteugen i uge 38. Helteugen samler ind til Legeheltene og Kreaheltene, som arbejder for at skabe aktiv og kreativ leg for indlagte og udsatte børn. Legeheltene og Kreaheltene er med til at skabe et frirum fra sygdom, hvor børnene kan lege, bevæge sig og bare være børn.TAK fordi du vil være med til at samle ind og gøre en forskel for børnene.

Vælg Projekt Læs Mere...

Junglerun - til fordel for Legeheltene

" Vær med til at skabe
endnu mere fokus på aktiviteter for indlagte børn på de danske børneafdelinger.
LEGEHELTENE arbejder for at skabe mere LEG og BEVÆGELSE, hvilket giver et
frirum fra sygdom og sætter fokus på deres trivsel og motoriske færdigheder, i
en tid hvor de er isoleret og væk fra deres familie og omgangskreds. Specielt i
denne tid med COVID-19 har det været ekstra svært for børnene at få de sociale
stimuli som de er vant til. ALLE bidrag gør en forskel og resultaterne er meget
synlige i børnenes hverdag. Del linket i jeres netværk og vær med til at sprede
budskabet ud til endnu flere. Tusind tak og rigtig godt nytår."

På forhånd tusind tak for
hjælpen :-)

Vælg Projekt Læs Mere...

Legeheltene Riders Team Hovedstaden 2025

Fra
fredag d. 27. juni til tirsdag d. 1. juli 2025 cykler velgørenhedscykelholdet
rundt i Danmark og besøger Legeheltene på udvalgte hospitaler, og cykelholdet
samler løbende midler ind til Legeheltenes arbejde. Cykelturen har fem etaper
med en total længde på ca. 600 km.

Vælg Projekt Læs Mere...