1

Choose Project to Support

2

Choose type of Fundraiser

3

Personalise Your Fundraiser

4

Publish Your Fundraiser

#Charity7summits til fordel for Legeheltene

Hvorfor #Charity7Summits?
Da Casper hørte om Legeheltene, i forbindelse
med en rejse til Rusland i juni 2019, hvor han skulle bestige Europas højeste
bjerg Elbrus, der er 5.642 m. højt, der tænkte han med det samme, at her var
der en oplagt mulighed for at give noget videre, netop ved at samle penge ind
til fordel for børn på danske hospitaler. Derfor besluttede han at ændre sit
oprindelige projekt The7Summits, til #Charity7Summits og kontaktede straks
Børneulykkesfonden og sammen fik de lagt en plan for projektet.

”Jeg mener, at alle børn har ret til et liv med leg og bevægelse. Det
gælder også børn, der er ramt af sygdom. Hvert år indlægges ca. 60.000 børn i
Danmark, og jeg vil gerne være med til at give de indlagte børn, en mere aktiv
hverdag, med plads til aktiv leg og bevægelse”. (Casper Thusholt Larsen)

Efter en succesfuld bestigning af Mount Elbrus, så Casper endnu mere
potentiale i projektet, efter han havde haft mange positive samtaler med holdet
der var afsted til Rusland. Derfor besluttede han sig for at lave
#Charity7Summits om til en Frivillig Forening og tog derfor kontakt til andre
ildsjæle, som han vidste ville have en interesse i sådan et projekt. I august
2019 blev foreningen en realitet, med en bestyrelse på 7 mennesker og med
Casper som formand. Foreningen starter med at optage medlemmer fra januar 2020.

Det er ikke tilfældigt, at Casper har valgt at
støtte netop dette initiativ. I 2012 ramte en arbejdsulykke ham, som
resulterede i, at han ikke kunne arbejde i næsten tre år og som krævede fire
operationer. Men hård træning, viljestyrke, og masser af gåpåmod hver dag har
gjort, at han er nået til et punkt, hvor han kan træne for fuld styrke igen.
Ingen troede på, at han kunne komme tilbage efter den skade, men her står han
altså i dag, stærkere som aldrig før og målfast!

’’At kunne hjælpe, specielt børn, er noget,
som betyder alverden for mig, da jeg selv er far til to børn og som betyder alt
for mig. Det at kunne bidrage til en mere positiv hverdag på hospitalet for
børnene, er klart noget, jeg støtter op om’’. (Casper Thusholt Larsen).

#Charity7Summits
#Charity7Summits er et
velgørenhedsinitiativ og en frivillig forening, som kombinerer leg, bevægelse,
motion, træning og eventyrlyst med at gøre en forskel for børn. Foreningens
største aktivitet er selve projektet #Charity7Summits, et projekt som Casper
selv vil gøre alt for at gennemføre. Derfor bestiges der flere gange årligt
nogle af klodens høje tinder for at indsamle midler til Børneulykkesfondens
initiativ; Legeheltene. Formålet er at samle midler ind til projekt
Legeheltene, der skaber aktiv leg og bevægelse for indlagte børn i Danmark.
Caspers indsamling til Legeheltene fra dette projekt, foregår bl.a. via en
velgørenhedsauktion og sponsorater fra alm. mennesker og virksomheder.

Mål
for indsamling
#Charity7Summits målsætning i forhold til
indsamling, er at samle 200.000 kr. ind årligt.

Hvordan?
#Charity7Summits er allerede meget engageret i
at støtte humanitære formål. De har blandt andet arrangeret adskillige Helteløb
og Julehelteløb, hvor der indsamles penge til Legeheltene. Formålet med løbene
er, at børnene skal finde glæde ved at gøre en forskel for andre børn, der ikke
nødvendigvis har samme muligheder som dem selv. Med Helteløbet sigtes der efter
at slippe alle hverdagens helte løs i legehelteuniverset og give børnene og
deres familier en god og sjov oplevelse, som både kommer dem og andre til gode.

Læs mere om Helteløbet her: https://helteloebet.dk/

#Charity7Summits
arrangerer ud over dette, adskillige andre løb, primært i Vestsjælland. De vil
rigtig gerne rundt andre steder i landet, men har valgt at starte, der hvor de
selv føler sig hjemme. Ens for alle deres løb er, at de ønsker at ramme så
bredt som muligt, for at få så mange familier og børn ud og nyde naturen i form
af leg, bevægelse og motion. Derfor handler det ikke for dem om at vinde, men
derimod for at have det sjovt og vise at alle er vindere, for det vigtigste er
at vi sammen kommer ud og sammen gør en forskel.

#Charity7Summits personlige MobilePay-nummer hos
Legeheltene er 604088

Læs mere og følg med på vores hjemmeside: http://www.charity7summits.dk/

Choose Project Read More...

24 timers HYROX - sammen med Idan Zach

Fredag den 4. april åbner DGI Huset i Vejle dørene for 24 timers HYROX til fordel for Legeheltene. Nu kan du prøve kræfter med det fremadstormende motionsløb, der kombinerer løb med funktionelle øvelser i selskab med flere af landets bedste HYROX-atleter, herunder Idan Zach Coren, personlig træner og HYROX-ambassadør samt personlig træner og professionel bokser, Nanna Schlotfeldt.

Choose Project Read More...

Legeheltene

Alle børn har ret til et liv med aktiv leg og bevægelse. Det gælder også børn, der er ramt af sygdom. Derfor har Børneulykkesfonden startet Legeheltene. Legeheltene arbejder for at skabe mere leg og bevægelse for de ca. 60.000 børn mellem 1-14 år, der hvert år indlægges i Danmark.En aktiv hverdag på hospitaletLegeheltene tager ud på hospitaler rundt omkring i landet og igangsætter bevægelseslege og aktiviteter med de indlagte børn. Formålet er skabe en mere aktiv hverdag for børnene ved at få dem op af deres sygesenge og ud af hospitalsstuerne. For mange indlagte børn er tiden på hospitalet nemlig forbundet med stor inaktivitet og ensomhed.Et frirum for børneneLegeheltene arbejder for at skabe et frirum for de indlagte børn, hvor omdrejningspunktet er leg og bevægelse, og hvor sygdom træder i baggrunden for en stund. Et frirum, hvor der er plads til store armbevægelser, tumlelege og fællesskab. Et frirum, hvor nye venskaber kan opstå, og hvor følelsen af ensomhed formindskes.Bevægelse gennem legInaktivitet i længere perioder kan have store konsekvenser for et barns udvikling. Legeheltenes formål med at bringe fysisk aktivitet ind på hospitalerne er at sikre, at børnenes udvikling ikke går i stå under indlæggelsen. Legeheltene arrangerer bevægelsesfyldte lege, der stimulerer og udfordrer børnene, og som derved bidrager positivt til børnenes fysiske, kognitive og sociale udvikling. Alle Legehelte er desuden professionelle fagfolk, som tilpasser aktiviteterne i forhold til det enkelte barns fysiske udfoldelsesmuligheder, med det for øje, at alle børn skal kunne være med.Læs mere på www.legeheltene.dk

Choose Project Read More...

Heltejulekalender 2024

I
år er det muligt for foreninger, skoler og institutioner at sælge Legeheltenes
julekalender: Heltejulekalenderen. Ved at sælge julekalenderen kan I både tjene
penge til jeres eget formål og støtte Legeheltene. Legeheltene
arbejder for at skabe et frirum for de 60.000 indlagte børn i Danmark, hvor
omdrejningspunktet er leg og bevægelse, og hvor sygdom træder i baggrunden for
en stund. Et frirum, hvor der er plads til store armbevægelser, tumlelege og
fællesskab. Et frirum, hvor nye venskaber kan opstå, og hvor følelsen af
ensomhed formindskes.

Choose Project Read More...

WALK FOR KIDS

De to influencere og venner, Kasper Kirkegaard og Kasper Fisker, trækker igen i vandreskoene den 24. og 25. august, når de med Walk for Kids skal tilbagelægge 100 km i Mols Bjerge med deres velkendte barnevogn.I 2023 havde de to venner selvsamme barnevogn med på deres 348 km lange vandretur til Ukraine, hvor de indsamlede 1.379.000kr. til ukrainske flygtningebørn.Lørdag d. 24. august venter et nyt vandreeventyr i Mols Bjerge, hvor Kasper og Kaspers 100 km lange vandretur starter med en 10 km rute sammen med indlagte børn og deres familier, inden turen går videre til både Kalø og Ebeltoft og retur igen.Vandreskoene snøres lørdag kl. 12.00, og Kasper og Kasper samt alle øvrige 100 km-helteeventyrere har 24 timer til at nå i mål.På influencernes vej til Ukraine var de alene om udfordringen. Denne gang kan alle tilmelde sig Walk for Kids og følge i fodsporene på Kasper og Kasper på hele den 100 km lange og naturskønne rute rundt og opleve et udfordrende og unikt eventyr, der kræver sin helt.Der vil være ruter af henholdsvis 10 km, 30 km, 50 km og de 100 km, og prisen for tilmelding er 300 kr. Når du tilmelder dig Walk for Kids, forpligter du dig til at aktivere dit eget netværk og samle ind gennem støtte fra dem.Legeheltene sørger for god helteenergi, snacks og drikke m.m.Målet med Walk for Kids er at indsamle 400.000 kr. til Legeheltene, så endnu flere indlagte børn og deres familier kan få hverdagsoplevelser med aktiv leg og bevægelse.Legeheltene er et initiativ startet af Børneulykkesfonden. Udover målet om at indsamle midler til Legeheltene, gennemføres turen først og fremmest på en sikker og forsvarlig måde med tilgængelig medicinsk service, og hele ruten har markeringsflag, så ruten er helt tydelig.Startnumre, heltekapper og goodiebags afhentes ved Femmøller Efterskole, Molsvej 137 i Ebeltoft, hvor det også er muligt at parkere.Prisen for at deltage i Walk for Kids er 300 kr.

Choose Project Read More...

Legeheltene Riders Team Midtjylland 2025

Fra fredag d. 27. juni til tirsdag d. 1. juli 2025 cykler velgørenhedscykelholdet rundt i Danmark og besøger Legeheltene på udvalgte hospitaler, og cykelholdet samler løbende midler ind til Legeheltenes arbejde. Cykelturen har fem etaper med en total længde på ca. 600 km.

Choose Project Read More...